Banen

12 hullers golfbane anlagt i skønt kuperet terræn. Banen er veldrainet, og lukker dermed aldrig på grund af vand. Du behøver ikke greencard, og det kræver ingen forudsætninger, bare glæden ved at spille.

Vennebjerg Golf Pay & Play ligger i et af Nordjyllands smukkeste natur- og ferieområder, 4 km fra det brusende Vesterhav og Skallerup Klit Feriecenter.

Golfbanen blev anlagt i 1996 på et naturligt kuperet terræn øst for Vennebjerg kirke. Området var et af de første højdedrag, der dukkede op af ishavet efter sidste istid og et af de første steder, der blev beboet af stenalderfolk, som området bærer spor af.

Banen er gennem årene blevet udvidet flere gange og fremstår i dag som en af de smukkeste Pay & Play baner i Danmark med meget beplantning og mange søer og vandløb. Med det helt specielle lys og vejrforhold, der er i Nordjylland giver det en natur- og golfoplevelse udover det sædvanlige.

Se banens layout, længder og andet under Scorekort.